Indtast din søgning
 
  • Fri fragt over 400 kr.
  • Vi kan lave efter dine personlige ønsker
  • Vi har gaven til enhver lejlighed

Konfirmation

Konfirmationen var tidligere kendt som dagen, hvor konfirmanden trådte ind i de voksnes rækker, og hvor det nu var på tide at bidrage til husholdningen og komme ud at tjene. I dag er det i højere grad en dag, hvor de unge mennesker bekender sig til den kristne tro og samtidig får en hyggelig og festlig dag med familien. Dagen er ofte forbundet med en gaveregn af rang, og hvis du vil give konfirmanden en helt speciel gave, der skiller sig ud fra mængden, og som vækker glæde længe efter, at blå mandag er overstået, så kan du tage et kig på vores lyssten på denne side, der er lavet specielt med konfirmanderne for øje. 
   

En unik gave 

Vi står selv bag de lyssten, du finder her på siden, og vi kan derfor lave dem præcis, som du ønsker. Med en lyssten har du mulighed for at sætte dit eget præg på gaven til konfirmanden, der kan laves med tekst og dato efter eget ønske. Alt efter interesse laver vi også lyssten med for eksempel heste, noder og stjernetegn, så gaven kan tilpasses den enkelte modtager bedst muligt og blive så personlig som muligt. Skal konfirmanden også have et par kloge ord med på vejen, så laver vi også gerne det. Lysstenens præcise udformning er helt op til dig. Du kan lade dig inspirere af vores udvalg af fine lyssten til konfirmanden her på siden, eller du kan designe din helt egen lyssten, hvor du selv vælger tekst og billede.

Et evigt minde om den store dag

Giver du konfirmanden en lyssten i gave, så giver du samtidig et evigt minde om den store dag. Den medfølgende lyskæde er drevet af batterier, og de kan nemt udskiftes efter behov. En lyssten er derfor en gave, der vækker glæde dag efter dag, og som kan følge konfirmanden hele livet igennem. Med sit fine lys vil den pynte på ethvert teenageværelse og da den er batteridrevet, er det ikke nødvendigt at tage højde for, om den bliver placeret tæt på en stikkontakt. En lyssten er en sød og betænksom gave til årets konfirmander.